fbpx

Gadeplan Viborg

Viborg Kommunes opsøgende gadeplansteam arbejder forebyggende med det formål at skabe tryghed og bygge bro mellem unge, forældre, borgere og relevante instanser.

De fire gadeplansmedarbejdere er løbende til stede blandt de unge eftermiddage og aftener, når skoler, klubber og fritidsaktiviteter har lukket og unge samles med hinanden i det offentlige rum.

Gadeplan Viborg er bredt til stede i hele kommunen og navigerer efter de såkaldte hotspots, hvor man ved, de unge samles. Disse hotspots bliver løbende opdateret.

Baggrund

Gadeplansmedarbejderne har solid erfaring inden for forebyggelse og den klubpædagogiske verden. De har i forvejen relationer og kendskab til de unge og deres forældre, og de har samarbejde med fagpersoner inden for det offentlige system. Sammenlagt danner det god grobund for en forebyggende indsats.

Alle skal kunne færdes trygt i det offentlige rum. Også de unge selv, der endnu kan have brug for at blive set og hørt, selvom de indgår i en rammefri kontekst med deres kammerater.

Kontakt Gadeplan Viborg

Henvendelser fra forældre, kammerater, pædagoger, lærere, politi og øvrige personer og instanser omkring de unge er en direkte forudsætning for gadeplansteamets arbejde. I er altid velkomne til at kontakte os med nysgerrighed, bekymringer eller information. Find kontaktinformationerne nedenfor.

 

Bo Hansen
Gadeplansmedarbejder
Tlf. 2934 4165
Mail: boxx5615@viborgskoler.dk

Jackie Kristian Knudsen
Gadeplansmedarbejder
Tlf. 2934 1961
Mail: jack0353@viborgskoler.dk

Monica Søgaard
Gadeplansmedarbejder
Tlf. 2117 0228
Mail: ms0@viborg.dk

Palle Madsen
Gadeplansmedarbejder
Tlf. 2327 7965
Mail: pam@viborg.dk

René Hedegaard Nielsen
Daglig leder, Gadeplan Viborg
Tlf. 8787 1846
Mail: renie@viborg.dk

 

Med støtte fra BUPL’s udviklingspulje, er det opsøgende gadeplansarbejde i Viborg Kommune blevet gransket og sat på formel. I denne publikation belyser pædagog, rådgiver og udviklingskonsulent Jesper Larsen (Upol) historien, aktualiteten og teorien med udgangspunkt i arbejdet i Gadeplan Viborg: