Vi er glade for, at I overvejer eller har truffet en beslutning om et skoleår på 10CV. Det bliver et skoleår fyldt med oplevelser, udvikling og læring, og vi glæder os til at tage godt imod jer.
Herunder kan I få indblik og finde den praktiske information, der er relevant for jer.
Har I spørgsmål, som I ikke kan finde svar på her, kan I kontakte:
Sekretær: Sabine Jespersen. Tlf. 8787 1904. Mail: sjes@viborg.dk
Afdelingsleder: Roald Kiilerich. Tlf. 2579 0791. Mail: robk@viborg.dk
To gange om året inviterer vi til informationsaften på 10CV for alle interesserede unge og forældre. Vi åbner dørene på Reberbanen 13
torsdag den 14. november 2024 klokken 17.00 – 19.00
torsdag den 30. januar 2025 klokken 17.00 – 19.00
Aftenerne er ens. Begge indledes i auditoriet med et oplæg af 10CV-leder Roald Kiilerich, der fortæller om skoleårets sammensætning og indhold. Herefter er det tid til at opleve miljøet i den åbne café, hvor I får mulighed for at fordybe jer i skema og udvalget af fag og stille spørgsmål til lærere og nuværende elever, imens I får jer en kop kaffe.
I er hjerteligt velkomne. Vi glæder os.
10. klasse er et målrettet skoleår for unge, der vælger at stå stærkere før opstart på en ungdomsuddannelse. Vi er eksperter i at udvikle jer fagligt og personligt, og vi har erfaring med understøttende undervisning og de nyeste læringsteknologier. Et skoleår på 10CV er et år, der linker direkte til den kommende ungdomsuddannelse, uanset om I kommer som uafklarede om jeres fremtid eller bare vil stå med bedst mulige kort på hånden.
Tilmeldingen foregår gennem optagelse.dk (Klik her)
Her tilmelder I jer enten til 10CV, EUD10 eller Eliteidræt.
Når I er optaget på 10CV, bliver I indkaldt til forsamtale i løbet af foråret. Inden da og i den forbindelse vil I modtage de skemaer, I skal bruge. Hvis I derimod bliver optaget på 10CV efter forsamtalerne har fundet sted eller undervejs i skoleåret, skal I udfylde det tilmeldings- og valgfagsskema, som I henter ved at klikke her.
Sådan ansøger du om optagelse på eliteidrætssporet:
– Senest 1. marts: Søg optagelse på den ønskede uddannelsesinstitution via almindelige regler på optagelse.dk (klik her)
– Senest 8. februar 2024: Søg optagelse på Viborg Elite ved at udfylde ansøgningsskemaet: Ansøgningsskema (klik her)
Udøvere, som ikke optages i Viborg Elite, er dog stadig optaget på 10CV.
Har I spørgsmål om eliteidrætssporet på 10CV, er I meget velkomne til at kontakte skolekoordinatorer Mads Møller Mikkelsen, tlf. 4217 4112, mail: mads064m@viborgskoler.dk
Har I spørgsmål vedrørende tilbud via Viborg Elite, optagelseskrav eller optagelsesprocedure, er I meget velkomne til at kontakte elitekoordinator Lone Simonsen, tlf. 8662 5533, mail: lone@viborgidraetsraad.dk
10CV har fire publikationer til kommende elever og forældre: 10CV-bogen om skolens baggrund og indhold, 10CV-folderen med praktisk info om dagligdagen, elite-folderen til elever, der går med tanker om elite-sporet og 10CV Sprog-folderen til sprogelever. Få de materialer, du er interesseret i ved at sende en mail til Maiken Dyrvig på mmd@viborg.dk eller Roald Kiilerich på robk@viborg.dk |
1. lektion: Kl. 8.00 – 8.45
2. lektion: Kl. 8.45 – 9.30
Brunch og pause: Kl. 9.30 – 9.55
3. lektion: Kl. 9.55 – 10.40
4. lektion: Kl. 10.40 – 11.25
5. lektion: Kl. 11.25 – 12.10
Frokost: Kl. 12.10 – 12.35
6. lektion: Kl. 12.35 – 13.20
7. lektion: Kl. 13.20 – 14.05
8. lektion: Kl. 14.05 – 14.50
Bor I i Viborg Kommune og har mere end ni kilometer til skole?
Så får I gratis offentlig transport. Hør nærmere om reglerne for befordring på kontoret på tlf. 8787 1904
Med bussen? Tjek busplanerne her
Bor I i en anden kommune end Viborg Kommune, afholder I selv udgifterne til transport til og fra skolen.