
(Fra 8. klasse)
Kom med til Paris – Europas shopping- og kulturcentrum. På turen kan I få mulighed for at opleve både de store turistattraktioner og nogle af de mindre kendte steder. Begge dele kan være med til at give spændende oplevelser og et indblik i det, der gør Paris til noget særligt.
Turen er planlagt med en blanding af fælles aktiviteter og tid på egen hånd. Der vil blandt andet være mulighed for at opleve seværdigheder som Triumfbuen og Sacré Coeur samt tid til eksempelvis shopping og lokale madoplevelser. Vi plejer også at besøge PSG’s fodboldstadion, hvor der ofte er mulighed for en rundtur på stadion. På hjemrejsen planlægger vi desuden en hel dag i Disneyland, hvor der vil være adgang til begge parker.
Vi håber at kunne give jer en fornemmelse af stemningen i byen – de små gader, markederne og de mange indtryk, som Paris er kendt for. For mange bliver Paris en by, man får lyst til at vende tilbage til.
Det får i for pengene:
Informationsmøde inden turen
Bustransport
Tre overnatninger med morgenmad (husk penge til resten af dagens måltider)
Entré til alle de attraktioner vi besøger undervejs, herunder Disneyland osv..
Martin Trankjær
Tlf.: 2074 3282
Mail: mtra@viborg.dk
Turen ligger i påskeferien 2027.
Vi rejser fra Ungdomsskolen fredag den 19. marts og er hjemme igen onsdag den 24. marts.
Tilmeldingsvinduet står åbent fra mandag 10. august til fredag 18. september 2027.
Er der flere tilmeldte, end der er pladser, trækker vi lod og opretter en venteliste til dem, der ikke er så heldige at få tilbudt en plads i første omgang. Det er altså ikke først til mølle-princippet.
Prisen er 4500 kr.
Der betales 2500 kr. når du tilmelder dig. Herefter er din tilmelding bindende.
Restbetalingen på 2000 kr. betales inden 1. december 2026
Vi kontakter jer for at høre eller aftale nærmere, hvis betalingsfristerne ikke overholdes. Har du derimod betalt, og får du pludselig brug for at melde fra til turen, så tilbagebetales pengene, hvis det lykkes at få en anden med på turen. Kontakt turplanlæggeren for at høre nærmere.
Mødet for tilmeldte elever og forældre ligger i det tidlige forår 2027 og foregår på Viborg Ungdomsskole, Reberbanen 13 i Viborg. I får nærmere besked om tidspunkt, når vi nærmer os.