fbpx

Velkommen til Klubben Hybenvej

Fritidsklubben
Er for dig, der går i 4., 5., 6. eller 7. klasse. Fritidsklubben er et sted, hvor du som medlem kan komme efter skoletid, samt onsdag aften.
Du har mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter både inde og ude, hygge dig med kammeraterne og de voksne i klubben.

Klubben er åben mandag-torsdag i skolernes efterårs- og vinterferie, samt et par uger i sommerferien.

Når vi har vi ud-af-huset-aktiviteter, forlænges dagen med nogle timer. Du kan holde dig opdateret om vores dagligdag, aktiviteter og arrangementer på klubbens opslagstavle.

Ungdomsklubben
Er et gratis tilbud for alle unge fra 7. klasse til og med 18 år i Viborg Kommune, Klubben er åben hver mandag og torsdag aften på skoledage. Efter vinterferien, fra og med uge 8, er alle elever fra 6. klasse også velkomne i ungdomsklubben.

Det er muligt at købe aftensmad, slik og sodavand på ungdomsklubaftenerne, og der kan evt. betales via MobilePay. Se mere under Praktisk Info herunder.

Klubområdet
Vil du vide mere om klubområdet i Viborg generelt, få overblik over klubberne eller finde informationer til studerende på klubområdet, så kan du finde det hele her.

 

GODT AT VIDE

I Klubben Hybenvej kan du møde og være sammen med jævnaldrende børn og unge og engagerede voksne.

Klubben er et trygt sted med mange forskellige aktiviteter, hvor du kan trives, udfordres og lære en masse, som du kan bruge videre i livet.

Vi vil gerne tale med dig om det, der er vigtigt i dit liv, og hjælpe og støtte dig i alle sammenhænge. – Også når det er svært.

I klubben forventer vi, at du deltager i vores fællesskab, tager ansvar for dig selv og respekterer andre.

Klubben bor på Hybenvej 2, men vi er også til stede på skolerne, i beboerforeningen og andre steder i lokalsamfundet.

Vi vægter forældresamarbejdet højt og vil gerne informeres om vigtige begivenheder i dit liv.

Fritidsklubben
Mandag: 13.30 – 17.00
Tirsdag: 13.30 – 17.00
Onsdag: 13.30 – 21.00
Torsdag: 13.30 – 17.00
Fredag: 13.30 – 16.30

Ungdomsklubben
Mandag og torsdag: 17.00 – 22.00

Klubben holder lukket i påske- og juleferien samt i alle “småferier” i løbet af skoleåret.

I efterårs- og vinterferien er klubben åben mandag til torsdag. Åbningstiden ændres i forhold til normale skoledage, og der arrangeres f.eks. ture ud af huset og efterårslejr.

Se mere i hhv. fritids- og ungdomsklubbens kalender på klubbens opslagstavle.

Børn og forældre er altid velkomne til at besøge klubben. Hvis I vil have en grundig rundvisning, er det en god idé at ringe i forvejen.

Alle indmeldelser i fritidsklubben skal ske via NemPlads.

Ved alle indmeldelser skal der desuden udfyldes et stamkort, som afleveres direkte i klubben. Stamkortet indeholder blandt andet forældrenes telefonnumre og tilladelser, som er nødvendige for at kunne deltage i forskellige aktiviteter. Stamkortet kan fås i klubben eller hentes ved at klikke her.

Husk at give klubben besked ved ændringer – nyt telefonnummer m.m.

Udmeldelse af klubben skal også ske via NemPlads. Udmeldelse skal ske med mindst en måneds varsel til udgangen af en måned. For eksempel skal udmeldelse pr. 30. juni ske inden udgangen af maj måned.

Mange børn er sultne, når de kommer i klub efter endt skoledag. Derfor tilbyder klubben et mellemmåltid, så energidepoterne kan blive fyldt op til en god eftermiddag i klubben.

Menuen varierer mellem for eksempel en pastaret, en sandwich med fyld, suppe, en toast, tortillas eller koldskål på en varm sommerdag. Menuplanen kan ses her.

Dagens menu serveres omkring klokken 14.30 og koster 10 kroner. Personalet bemander køkkenet på skift, gerne med hjælp fra nogle af klubmedlemmerne. Onsdag aften, hvor fritidsklubben er åben for 4. – 7. klasse indtil klokken 21, kan der købes et aftensmåltid.

Det er en god idé at købe et “menukort”, som kan fås til både 50 og 100 kroner, og som opbevares i klubben. Så er der altid mulighed for lidt at spise, når sulten melder sig. Et menukort kan betales via MobilePay. Se mere under ”Pris og egenbetaling” herunder.)

Hver dag kan der desuden købes frugt for 2 kroner og forskelligt knækbrød for 1 krone til “den lille sult”. Koldtvandsautomaten står klar til at slukke tørsten.

“Det søde” kan købes i form af slik, chips, sodavand og af og til også is i aftenklubben om onsdagen. Her betales kontant (ikke på menukortet).

Se den aktuelle pris for fritidsklubberne her.

Beløbet bliver, som ved betaling til SFO og daginstitutioner, trukket automatisk efter tilmelding. Juli måned er betalingsfri.

Der opkræves ikke kontingent i de kommunale ungdomsklubber, hvor målgruppen er 7. klasse til og med 18 år.

Ud over den faste månedlige pris vil der være valgfrie udgifter til ”Dagens menu”, materialer i værkstederne, ture ud af huset, lejrture m.m.

Du kan betale med MobilePay til nummer 48 98 28. Bare husk at skrive navn, klasse, skole og hvad betalingen er til (f.eks. Eva, 5.b, Finderuphøj, krea)

Klubben Hybenvej
Hybenvej 2A
8800 Viborg
Tlf. 3057 1556
Mail: hybenvej@viborg.dk

Afdelingsleder
Morten Kjærsgaard
Tlf. 6140 3662
Mail: m8k@viborg.dk

Har I børn, der går i specialtilbud, er de også meget velkomne i klubben, hvis I vurderer, at de kan indgå i det frie sociale fællesskab, som fritidsklubben tilbyder. I melder jeres barn ind på lige fod med alle andre. Dog vil vi gerne høre fra jer, inden jeres barn starter i klubben. Kontakt os for en god, afstemmende snak, så vi har de bedste forudsætninger for at gøre det så godt som muligt.