Digitale elevambassadører er SSP Viborgs nye forebyggelseskoncept, der er udviklet i samarbejde med Børns Vilkår og en håndfuld lokale skoler. Konceptet har til formål at understøtte digital trivsel ude på de deltagende skoler gennem ung-til-yngre-formidling og tidlig inddragelse af forældre.
Udvalgte digitale elevambassadører fra 8. klasse gennemfører en uddannelsesdag i oktober, hvor de uddannes i, hvilke rettigheder og bestemt adfærd der gør sig gældende i den digitale verden, og hvordan det digitale liv kan se ud for en elev i 3.-/4. klasse. De vil udforske de tre tematikker: digitale fællesskaber, digital mobning og rettigheder online, og de bliver undervist i, hvordan de bedst muligt videreformidler disse tematikker til de yngre elever hjemme på egen skole.
I forbindelse med undervisningen i de mindre klasser tilbydes et forældremøde til 3. årgangs forældre med deltagelse af SSP-konsulent og et par digitale elevambassadører.
Hent informationsmateriale for skoleåret i 25/26 med et klik her.
Tilmelding
I tilmelder jer som samlet som skole via denne tilmeldingsblanket.
De konkrete navne på elever kan eftersendes til Mona, hvis de ikke er blevet udvalgt endnu.
Kontakt
Mona Fladstrand Sørensen
Tlf. 2159 7992
Mail: msoer@viborg.dk