fbpx

Alt om tilmelding

Er der noget, du er i tvivl om, eller driller det lidt? Heldigvis findes der svar på det meste. Se, om du kan finde svar på dit spørgsmål herunder. Ellers er du velkommen til at ringe til os på 8787 1904.

 

Du kan deltage på hold fra den dag, du starter i 7. klasse til og med den sæson, du fylder 18 år. Der vil være enkelte hold, ture og studierejser, hvor du skal have en bestemt alder, men det fremgår under holdbeskrivelsen.

Du kan tilmelde dig via vores App VUSK eller på VUSK.dk

Når du har fundet det hold, du gerne vil gå til, skal du logge ind med dit Viborgskoler-login.

Forældres login kan ikke anvendes!

Login via app:
Find det hold, du gerne vil tilmeldes.
Klik på UNI-Login.
Vælg herefter ”log ind med Viborg skoler/dagtilbud”.
Hvis den mulighed ikke dukker frem, skal du vælge ”Lokalt login” og herefter scrolle ned til Viborg skoler/dagtilbud.
Log på med elevens Tabulex-login. Forældres login kan ikke anvendes!

Login via vusk.dk
På hjemmesiden klikker du på Oversigt og tilmelding i den blå menu.
Find det hold, du gerne vil tilmeldes.
Klik på UNI-Login.
Vælg herefter ”log ind med Viborg skoler/dagtilbud”.
Hvis den mulighed ikke dukker frem, skal du vælge ”Lokalt login” og herefter scrolle ned til Viborg skoler/dagtilbud.
Log på med elevens Tabulex-login. Forældres login kan ikke anvendes!

Har du ikke et Viborgskoler-login?
Hvis du f.eks. ikke går på en folkeskole i Viborg Kommune, skal du vælge Tabulex-login i stedet for UNI-login. Herefter er det muligt at logge ind med (eller oprette et) Tabulex-login. Klik her for vejledning. 

Du får en SMS fra os, når vi bekræfter din tilmelding. Det er derfor vigtigt, at vi har dit rigtige mobilnummer. Det kan du tjekke og ændre under menupunktet Din Profil. Der kan gå 24 timer (hverdage) fra du har tilmeldt dig, til vi bekræfter din tilmelding. Herefter vil din tilmelding fremgå under menupunktet Tilmeldinger.

Under holdbeskrivelserne fremgår det præcist, hvornår de enkelte hold starter og slutter.

Det er gratis at gå i Ungdomsskolen. Der er enkelte hold, hvor der er betaling til f.eks. materialer, ture, rejser og kørekort, men det vil fremgå under holdbeskrivelsen for det enkelte hold.

Hvis du har lyst til at tilmelde dig et hold, som måske allerede er i gang, og der er flere ledige pladser, så kan du tilmelde dig. Hvis der er ledige pladser, fremgår det under holdbeskrivelsen ved de enkelte hold.

Der er ventelister til de hold med knallert- og førstehjælpsundervisning, som løbende stater op. Der er ikke venteliste til holdundervisning. Men du er velkommen til at ringe til den ansvarlige projektleder for holdet, hvis du har spørgsmål til undervisningen. Navn og telefonnummer kan du finde under holdbeskrivelsen.