Sammen skal vi øve os i alt det, der er godt at vide og kunne, når man skal ud i ungdoms- og voksenlivet. Hvad er du god til? Hvilken uddannelse eller hvilket arbejde passer til dig? Hvordan er man sammen i et fællesskab, med kolleger, i studiegrupper eller med venner? Hvad skal man vide om samfundet, om penge og om sig selv`?
Det kan virke som en stor mundfuld, men vi har god tid, og vi tager det hele i små bidder, der passer til dig.
Først skal vi lære hinanden godt at kende, så du føler dig tryg og har tillid til både dine tætte lærere og de andre unge, du går på hold med.
Når vi går i gang med dagligdagen, vil du opleve nogle lidt anderledes fag, end du måske har været vant til. Blandt andet har vi fag om mental sundhed, personlig udvikling, økonomi og samfund. Vi tilbyder også dansk, matematik og engelsk efter dit niveau og ønske, og så arbejder vi i værksteder som køkken, krea, fritidsliv og idræt.
Vi besøger forskellige virksomheder og uddannelsessteder, så du får indblik i dine muligheder inden for job og uddannelse.
Når – eller hvis – vi sammen kan mærke, at du er klar til det, kommer du i praktik, så du kan prøve at være på en arbejdsplads, øve dig i at have et job og måske få øjnene op for, hvad du kunne tænke dig i fremtiden.
Ellers har du din hverdag på Ungdomsskolen. Her er også flere andre skoletilbud, så hvis du gerne vil prøve at være en del af et større ungdomsfællesskab, kan du finde det på skolens fællesarealer, men du kan også blive i Unge på vejs egne lokaler med dine nære klassekammerater.
Unge på vej kommer til at byde på nye oplevelser og ture både med og uden overnatning, men der er altid fokus på tryghed og plads til at være den, du er. Målet med det hele er, at du får de bedste chancer for at blive klar til din fremtid – og en masse gode oplevelser undervejs.
Nu ved du lidt om, hvad du skal, og hvor det hele skal foregå. I menuen herunder kan du finde svar på noget af det, der er godt at vide som elev på Unge på vej.
Tiden inden opstart kan være fuld af forventning og nervøsitet. Derfor vil du, sammen med dine forældre, blive indkaldt til en forsamtale, hvor vi har mulighed for at lære hinanden at kende.
Du er derfor altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for at komme og se skolen. Du kan finde os og vores kontaktoplysninger her på personalesiden.
Gå ind i feltet “Vælg afdeling” og find Unge på vej.
Find os her på kontaktsiden. Der er et lille søgefelt øverst på siden, hvor du vælger Unge på vej, og så dukker vi op.
Eksempel på skema:
Ture og oplevelser
På Unge på vej har vi stort fokus på klassefællesskabet og sociale oplevelser med hinanden.
I løbet af skoleåret tager vi derfor på to lejrture i Danmark, oftest i Jylland. Vi tager også på juletur til Århus en dag i december og en tur i sommerland i juni. Derudover har vi forskellige obligatoriske aftenarrangementer, for eksempel Gokart, en tur i teateret og lignende.
Har I selv forslag til aktiviteter og ture, så fortæl os det endelig. Måske kan det blive til noget.
Når vi vurderer, at du er klar til det, kommer du i praktik, så du kan prøve at være på en arbejdsplads, øve dig i at have et job og måske få øjnene op for, hvad du kunne tænke dig i fremtiden.
Hvis du ikke er klar din egen til praktik, deltager du i fællespraktik sammen med de andre unge og lærerne.
Unge på vej deler hus med en lang række andre skoletilbud, og alle spiser brunch sammen og deler fællesarealer. Du kan vælge at være en del af et større fællesskab på skolen, men du kan også vælge at holde sig mest til det nære fællesskab i din egen klasse. Vi lægger op til begge dele og lader det være op til dig, hvor bredt fællesskabet skal række.
Brunch
Vores brunch er et obligatorisk måltid, der giver næring og energi til skoledagen, men også et elsket ritual, der er med til at skabe fællesskab.
Hver formiddag samles alle Ungdomsskolens elever omkring vores daglige brunch. Vi samles om brød, pålæg, frugt og morgenmadsprodukter, men først og fremmest samles vi om det fælles ritual, som brunchen er. En lille begivenhed, hvor vi lytter til hinanden, venter på hinanden, gør rent efter hinanden, sætter os og rejser os på samme tid.
Mobiltelefonerne lægges væk, og vi koncentrerer os om at spise sammen, tale, lytte og være til stede i hinandens selskab.
Frokost
Nogle gange laver vi selv vores frokost. Ellers er du velkommen til at medbringe din egen madpakke, men det er også muligt at købe et måltid mad til 25 kroner i Ungdomsskolens café.
Udvalget består ofte af tre retter og en salatbuffet. Menuen skifter hver måned for at sikre en varieret kost og lidt for enhver smag. Ud over dagens retter er der snacks og økologiske drikkevarer.
Der er selvfølgelig nogle regler, der skal overholdes på skolen.
Blandt andet er det ikke tilladt at bruge nikotin eller indtage nogen former for rusmidler eller energidrikke i skoletiden.
I undervisningstiden og praktik er der mobilfri tid. De kan benyttes i pauserne.
Desuden er det dit eget ansvar at give besked til kontaktlærer eller praktiksted, hvis du er syg eller ikke kan møde op. I skoleperioder er det kontaktlæreren, du skal ringe til mellem 7.00 og 8.00, og i praktikperioder er det praktikstedet og kontaktlæreren, du skal kontakte.
Og så er der vores forventninger til din indstilling over tid:
– Du skal være opmærksom på selv at yde en indsats for din læring og udvikling.
– Du skal kunne overholde de mødetider, der bliver aftalt.
– Du skal kunne acceptere de andre og jeres forskelligheder og behandle de andre med respekt.
De forventninger er naturligvis de samme, uanset om de er på skole eller i praktik.
Det er dit ansvar at give besked til kontaktlærer eller praktiksted, hvis du er syg eller ikke kan møde op. I skoleperioder er det kontaktlæreren, du skal ringe til mellem 7.00 og 8.00, og i praktikperioder er det praktikstedet og kontaktlæreren, du skal kontakte.
Find vores telefonnumre her på siden.
Du vil få et rejsekort til enten bus eller tog, hvis du har mere end ni kilometer til skolen.
Spørg dine lærere eller Ungdomsskolens sekretærer, hvis du er i tvivl. Du kan finde alle kontaktoplysningerne på siden her. Søgefeltet kan hjælpe dig til at finde personalet på Unge på vej eller i administrationen.