Skemaet på 10CV

10CV-skemaet varierer en smule fra år til år, men grundelementerne er altid de samme.
Du kan finde et eksempel på et typisk 10CV-skema her.

Som vores søde elever forklarer i filmen herover, så består der af fire elementer:

Blå bokse: Obligatoriske fag
Dansk, engelsk og matematik. Disse fag ligger fast.

Lilla bokse: Obligatoriske elementer
Brunch, lifeskills og fællestime. De ligger også fast.

Rød boks: Spor
Her sætter du en enkelt kryds. Sporene har til formål at styrke og specialisere dig inden for et bestemt område. De giver dig mulighed for at gå i dybden med et emne og fagområde, du interesserer dig for. På sporene samarbejder vi med virksomheder og ungdomsuddannelser, så du både får undervisning og rigtig god indsigt i de muligheder, der findes inden for feltet. Du kan finde beskrivelser af de enkelte spor her.

Grønne bokse: Valgfag
Sæt kryds ved dit foretrukne valgfag i enten fire eller alle fem bokse. (Vær opmærksom på, at nogle af valgfagene ligger på flere dage og dermed “låser” to moduler.) Valgfagene giver dig mulighed for at sammensætte dit skema, så det passer rigtig godt til dig. Har du brug for at blive dygtigere inden for et fag, eller er der noget bestemt, du gerne vil styrke eller som interesserer dig? Med valgfagene kan du lidt af det hele. Du kan finde beskrivelser af de enkelte valgfag her.