For at blive elev på HU kræver det, at:
Hvad er HU?
HU, der står for HeltidsUndervisning, er et alternativt undervisningstilbud for elever i udskolingen, der af forskellige årsager har mistet tilknytningen til deres folkeskole.
HU er et fleksibelt tilpasset forløb i forhold til både opstart og længde. Det betyder, at vi står klar, når eleven har behovet.
Vi sætter tydelige mål for undervisningen, og vi lærer eleverne at sætte sig realistiske mål, og giver dem redskaber til at nå dem, og vi har fokus på, hvordan den enkelte kan deltage i fællesskabet.
Der kan tages individuelle elevhensyn i forhold til en fleksibel ugestruktur. Det kan omfatte reduceret skema i en kortere periode, del- eller heltidspraktik eller andre motiverende tiltag.
Der er mulighed for at tage FP9 og FP10 i dansk, matematik og engelsk.
Visitationsprocessen
Der er løbende optag, og visitationsprocessen foregår i samarbejde mellem distriktsskolen, uddannelsesvejledningen og HU.
Visitationsskemaet udfyldes af distriktsskolen, hvor forældre og uddannelsesvejleder inddrages.
Distriktsskolen søger om optagelse af en elev, ved at kontakte afdelingsleder
Ane Borum på tlf. 2090 5438 eller mail: anbor@viborg.dk
Derefter afklares visitation mellem distriktsskole, uddannelsesvejleder og HU-afdelingsleder.