Tjekkiet

Adventure, natur og kultur

(Fra 8. klasse)

Tag med til Spindlruv Mlyn og Prag i Tjekkiet. En adventure-tur, der har lidt af det hele; storbykultur og action i noget af det smukkeste natur, Europa har at byde på.

Med de aktive udfoldelser og udfordringer på turen styrker I jeres sammenhold og fællesskab. I vil få testet og afprøvet jeres grænser til vands, til lands og i luften, og I vil opleve en fantastisk natur i bjergene og skovene, der omkranser Spindlruv Mlyn. – Og så vil I selvfølgelig opleve den gyldne by Prag, hvor I vil få god tid til sightseeing og shopping.

Opholdet
I bliver indkvarteret på værelser for 2 – 5 personer på hotel i Spindlruv Mlyn, hvor der vil være fuld forplejning. Det vil sige både morgenmad, frokost (hvis vi er “hjemme”) og aftensmad.

Aktiviteter
Zipline
Denne aktivitet er for jer, der ønsker det store sus. Tværs over dalen spændes en wire, og så er det tid til det store adrenalinkick, når I flyver tværs over kløften 40 meter over jorden.

Sommerbobslæde
En bobslædetur på en kilometer med sving og tunneller. En hældning på 7 procent på hele turen giver fart på bobslæden, og med en effektiv bremse kan køreren selv bestemme, hvor stærkt det skal gå. Udstyret er i orden, og sikkerheden høj.

Monkey Park
Parken består af 32 reb- og trækonstruktioner oppe i og imellem træerne, som I går på, svinger jer i eller zipliner imellem. Balance og koordination bliver udfordret på en sjov måde. Alle har selvfølgelig sikkerhedsudstyr på.

Offroad-scooter
En tur ned fra toppen af Krkonosebjergene på terrænscootere, som er en slags store løbehjul. I bliver kørt med bus op til toppen af bjerget og kører frihjul på scooteren ned.

Hiking
Besøg i de flotte bjergformationer omkring Spindlruv Mlyn. I skal opleve den smukke natur og nyde udsigten ud over bjergene.

Riverrafting
I gummibåde og med rette udstyr kan I rafte ned ad Elben.

Prag
Tjekkiets hovedstad er også kendt som Den Gyldne Stad, og I får at se hvorfor. Vi skal blandt andet se Krudttårnet og den smukke og berømte Karlsbroen. I får også rig mulighed for at udforske storbyen på egen hånd.

Aktiviteterne er obligatoriske, når I vælger at deltage på denne tur.

 

Praktisk info

Anders Mølbak
Tlf.: 2087 4168
Mail: anmoe@viborg.dk

Turen ligger i Kristi Himmelfartsferien 2026.
Vi rejser fra Ungdomsskolen den 13. maj og er hjemme igen den 17. maj.

Tilmeldingsvinduet står åbent fra mandag 1. september kl. 16.00
til fredag 5. september kl. 16.00.

Er der flere tilmeldte, end der er pladser, trækker vi lod og opretter en venteliste til dem, der ikke er så heldige at få tilbudt en plads i første omgang.

Prisen er 3800 kroner, som er delt op i to rater.
Første rate på 1500 kroner skal betales, når I tilmelder jer. Jeres plads er først sikret, når vi har modtaget jeres betaling.
Anden rate på 2300 skal betales senest den 31. januar 2026.

Hvis uheldet er ude …
Vi kontakter jer for at høre eller aftale nærmere, hvis betalingsfristerne ikke overholdes. Har I derimod betalt, og får du pludselig brug for at melde fra til turen, skal I finde en anden deltager. Kontakt turplanlæggeren for at høre nærmere.

Turen skal selvfølgelig forberedes. Derfor holder vi planlægningsmøde for tilmeldte elever og forældre, inden vi tager afsted.

På mødet gennemgår vi rejsens indhold, området, vores forventninger til hinanden, hyttefordeling og alt det andet sjove; madplan, indkøb, udstyr, pakkeliste osv.