Information til forældre

Her kan I læse alt, hvad I har behov for at vide som forældre til et barn, der benytter sig af tilbud i Ungdomsskolens fritidsafdeling.

Er der oplysninger, I ikke kan finde i menuen herunder, er I velkomne til at kontakte os. I finder vores kontaktoplysninger nederst på siden.

 

Vi forventer selvfølgelig, at de unge møder op til undervisningen – og giver underviseren besked, hvis de ikke kan komme. Vi sender en besked til eleven, hvis holdet er aflyst, så husk at tjekke, at mobilnummeret er opdateret.

Som udgangspunkt er Viborg Ungdomsskoles tilbud gratis. Der er dog tilbud som rejser, weekendture eller hold med materialeudgifter, der kræver betaling. Dette sker altid ved tilmelding.

Klik her for at komme videre til siden for tilmelding, betaling og holdoversigt. Eleverne kan betale til de aktiviteter, de er tilmeldt, når de er logget ind.

Hent og læs vores betalingsbetingelser ved et klik her (PDF’en åbner i nyt vindue)

På Viborg Ungdomsskole er brug af billeder er helt almindeligt. Derfor overvejer vi altid, hvordan billederne tages, og hvad de skal bruges til, så vi er sikre på, at vi overholder reglerne.

Der kræves samtykke fra personer, hvis ansigter er let genkendelige på billederne.

Børn og unge under 18 år kan ikke selv give samtykke. Det kræver underskrift fra forældre.

Vi bringer aldrig billeder, der udstiller eller krænker de filmede/fotograferede.

Ønsker I at få et billede af  jeres barn fjernet fra en af Ungdomsskolens platforme, så kontakt Maiken Dyrvig på mmd@viborg.dk

Viborg Kommune og Viborg Ungdomsskole har ikke tegnet ulykkesforsikring for børn og unge i institutioner, dagpleje og skoler. Det er derfor jeres egen ulykkesforsikring, der skal dække, hvis jeres barn kommer til skade i forbindelse med en aktivitet i Ungdomsskolen. Dette gælder også indboforsikring ved skader på elevens egne ting.

Vedrørende dækning ved tilskadekomst på studierejser til udlandet:

Skulle eleven blive syg eller komme til skade på en studierejse, er denne ikke dækket af det gule sundhedskort i forhold til behandling og hospitalsophold. I stedet skal eleven medbringe det blå EU-sygesikringskort. Det giver de samme rettigheder til sundhedsydelser som for borgere i det land, vi rejser i.
(Det blå EU-sygesikringskort kan bestilles på borger.dk)

Gennem skolens rejseforsikring er en eventuel syge-hjemtransport, sygeledsagelse og transport i forbindelse med tilkaldelse af forældre dækket.

Skolens forsikring er ikke en sygeforsikring. En sådan kan skolen ikke tegne. Her er det jeres egen forsikring, der gælder. Altså er der ingen erstatning for eventuelle mén i skolens forsikring. Her står I således ikke anderledes, end hvis I tager til udlandet uden for skoleregi.

Har jeres barn fortrudt en tilmelding, kan de melde fra igen ved at sende en mail. Er det et betalingshold, er det nogle gange muligt, at I kan få pengene igen. Under alle omstændigheder skal I sende en mail til vores sekretær Sabine på sjes@viborg.dk

Fritidsafdelingen laver hold, ture og arrangementer for alle unge i Viborg Kommune fra 7. klasse til 18 år. Vi har enkelte hold, hvor den unge skal have en bestemt alder, for eksempel studieture og motorhold, men så står det oplyst under holdet på hjemmesiden.

Har eleven mere end syv kilometer til sit fritidshold, kan I få dækket udgifterne til transport, når eleven er tilmeldt hold, der varer en halv eller hel sæson. Uanset om eleven tager bussen, eller I kører selv, skal I udfylde det refunderingsskema, som ligger herunder, og aflevere det til underviseren.

Knallert- og Førstehjælpsundervisning varer ikke en halv eller hel sæson, og er derfor ikke berettiget.

Har I spørgsmål til transport, er I velkomne til at kontakte den ansvarlige projektleder for det hold, eleven går på.

Link til Midttrafik

Refunderingsskema

Lone Bjerre Josefsen

Leder, Fritid
Tlf: 2348 9403
Mail: lbjo@viborg.dk

Anders Mølbak

Projektleder, Fritid
Tlf: 2087 4168
Mail: anmoe@viborg.dk

Martin Trankjær

Projektleder, Fritid
Tlf: 2074 3282
Mail: mtra@viborg.dk

Nicolai Stensdal Dalgaard

Projektleder, Fritid
Tlf: 2193 6104
Mail: nsm@viborg.dk

Martin Drejer Andersen

Projektmedarbejder, Fritid
Tlf: 2164 9257
Mail: madra@viborg.dk

Sabine Jespersen

Sekretær
Tlf: 8787 1904
Mail: sjes@viborg.dk