Viborg Ungdomsskole | Undervisnings- og fritidstilbud til alle unge i Viborg Kommune
     

Læringslokomotivet
Et intensivt læringsforløb

 

   

Læringslokomotivet er et nationalt projekt, hvor flere kommuner indgår. Projektet udruller intensive læringsforløb. Disse kaldes også "Turboforløb". De intensive læringsforløb skal være en slags startskud til en lærings- og udviklingsproces hos ikke-uddannelsesparate elever i folkeskolens 7. - og 8. klasse. De skal løfte dem både fagligt og personligt, så de kan opnå gode resultater i dansk og matematik og blive erklæret uddannelsesparate. 

På Viborg Ungdomsskole er vi en del af dette projekt, der er forankret i Ungdomsskoleforeningen, som støtter udviklingen af de danske ungdomsskoler. Projektet er støttet af Viborg Kommune og Egmont Fonden, som arbejder for et godt liv for børn og unge. Sammen støtter vi projektet tilstrækkeligt, så deltagelse er gratis for den enkelte elev. 

Der findes en række forskellige modeller af Læringslokomotivet. Her i Viborg lyder modellen på et tre-ugers forløb med overnatning. En slags lærings-camp, der skal give deltagerne en saltvandsindprøjtning af læring med fokus på forskellige læringsmodeller, personlig udvikling og sociale kompetencer. 

Miljøskifte er vigtigt i forhold til deltagernes evne til fordybelse. Hold 2017 havde sine faste rammer i Hald Sø-lejren. Hold 2018 holdt til i smukke omgivelser på Viborg Gymnastik- og Idrætshøjskole. 


 

 

Vi glæder os
til at se dig på
Viborg Ungdomskole ...
Viborg Ungdomsskole
Reberbanen 13
8800 Viborg
Tlf.: 87 87 19 00
ungdomsskolen@viborg.dk