fbpx

Velkommen til Valhalla

Her på Lokesvej tror vi på, at børn og klub skaber hinanden. Børnene skaber liv, ånd og idéer, og klubben sætter rammerne, styrer, støtter og følger op. Derfor spænder Klub Valhalla også over et bredt spekter af aktiviteter, der tager afsæt i børnenes idéer, krydret med et kompetent fagligt grundlag og lyst til at udvide både børnenes horisont og komfortzone.

Vores mantra er, at børn skal blive til nogen frem for noget, og det mål hviler på pæle af inddragelse, medansvar, idérigdom og det at føle sig lyttet til. Så vi lytter – og sætter rammerne for det gode børneliv i en indpakning af humor, glæde og oplevelser.

Vores lejre i efteråret og sommerferien skaber fundamentet for et sundt og sammentømret fællesskab. Derfor tager vi også på udlandsture til blandt andet Tjekkiet og Harzen med vores 6. klasseselever.

Velkommen i klubben. Har I spørgsmål, eller er I bare nysgerrige, så ring, skriv eller kom forbi til en snak. Klublivet på Lokesvej skal opleves!

 

GODT AT VIDE

Klub Valhalla
Lokesvej 1
8800 Viborg
Tlf. 5150 8854

Afdelingsleder
Christian Vestergaard
Mail: chv@viborg.dk
Tlf. 5149 0839

Mandag
Fritidsklub: 13.30-17.00

Tirsdag
Fritidsklub: 13.30-17.00
Ungdomsklub: 18.00-21.00

Onsdag
Fritidsklub: 13.30-17.00
Juniorklub: 18.00-21.00

Torsdag
Fritidsklub: 13.30-17.00

Fredag
Fritidsklub: 13.30-16.00

Det er gratis at gå i ungdomsklub. Til gengæld koster det lidt at gå i fritidsklub. Se den aktuelle takst her. (Juli måned er betalingsfri.)

Beløbet bliver, som ved betaling til SFO og daginstitutioner, trukket automatisk efter indmeldelse.

Indmeldelse
Når jeres børn begynder i skole, tilbyder vi pladser i SFO fra 0. til 3. klasse. Vi tilbyder klubpladser til børn fra 4. til 7. klasse.

Det betyder, at I via NemPlads skal tilmelde jeres børn i klub. Det er også her, I skal udmelde dem.

I kan logge på NemPlads her.

Har I spørgsmål til systemet, er Ivelkomne til at kontakte pladsanvisningen på pladsanvisningen@viborg.dk eller hente vejledningen.

Samtidig med at I indmelder barnet i klub, vil vi meget gerne, at I også udfylder en blanket, I får af os inden klubstart. Blanketten skal bare afleveres i klubben.

Udmeldelse
Sker også via NemPlads. Udmeldelsen skal ske med et varsel på igangværende måned + 1 måned.

Dit barn har mulighed for at bruge klubben fra uge 32, det år, det starter i 4. klasse.

Har I børn, der går i specialtilbud, er de også meget velkomne i klubben, hvis I vurderer, at de kan indgå i det frie sociale fællesskab, som fritidsklubben tilbyder. I melder jeres børn ind på lige fod med alle andre. Dog vil vi gerne høre fra jer inden jeres børn starter i klubben. Kontakt os for en god, afstemmende snak, så vi har de bedste forudsætninger for at gøre det så godt som muligt.

Velkommen til!
Find alt det materiale, I har brug for på vores side for studerende.