Ofte stillede spørgsmål

Er 10. klasse en Ungdomsuddannelse eller
en del af folkeskolen?

10. klasse er en del af folkeskolen, men modsat de øvrige klassetrin, er 10. klasse ikke obligatorisk. Det er derfor ganske frivilligt om du vælger at snuppe et ekstra år inden du skal videre og eventuelt opgradere din FSA (Folkeskolens Afgangseksamen efter 9. klasse) tll en FSU (Folkeskolens Udvidede Afgangseksamen efter 10. klasse). 

Hvorfor vælge 10. klasse?

Er 10. klasse ikke et underligt spild af tid, hvis man bare kan gå direkte på ungdomsuddannelsen efter 9. klasse?

Jo, for nogen er det. For andre giver det dog god mening at bruge et ekstra år på enten at blive fagligt dygtigere, mere moden eller helt sikker på sit valg af ungdoms- eller erhvervsuddannelse.
10CV har igennem efterhånden mange år som 10. klassescenter sammensat et år, der tager højde for- og udvikler alle tre ønsker og behov. 

Det lader til at have en vis effekt at tage sig god tid med folkeskolen. Undersøgelser har vist, at elever, der har gået i 10. klasse har mindre frafald på deres ungdoms- og erhvervsuddannelser end de elever, der er kommet direkte fra 9. klasse. 

Vi glæder os
til at se dig på
Viborg Ungdomskole ...
Viborg Ungdomsskole
Reberbanen 13
8800 Viborg
Tlf.: 87 87 19 00
ungdomsskolen@viborg.dk